AARHUS SØFARTSMUSEUM UDGIVER NY BOG

“MAN SKULLE HAVE FANDEN TIL OLDEMOR”

AARHUS HAVN OG SØFART

Fra efterkrigstiden og ind i den digitale tidsalder

  

Før containertransport og digitalisering var havnearbejde og søfart præget af hårdt manuelt arbejde med stykgods og langsommere processer.

Den tid er slut, og det er gået stærkt.

 

Aarhus Søfartsmuseum har gennem 17 interviews med tidligere havnefolk og søfarende dokumenteret det arbejdsliv, der var på Aarhus Havn og på søen fra efterkrigstiden og ind i den digitale tidsalder.

 

Dokumentationen er afgørende for at forstå en af de mest drastiske forandringer i moderne industrihistorie og global handel, hvor man gik fra manuel håndtering af tønder, kasser, sække og bundter til containerisering. Denne revolution forvandlede global logistik samt havne og skibsfart markant og krævede en komplet omstrukturering. I kølvandet herpå kom en udvidelse af havnestrukturen som endnu ikke er slut.

 

 

 

244 sider

 

299 kr.

 

Kan køber følgende steder:

 

Boghandler Kristian F. Møller, Storetorv

 

Boghandler Svend A. Larsen, Sønder Allé

 

Aarhus Øje

 

Den Gamle By

 

 

THE TALL SHIPS RACES: Udstilling om sagnomspundne sejlskibe og simple skoleskibe.

Ved Toldboden, 8000 Aarhus C, Danmark

 

Aarhus Søfartsmuseum præsenterer en udstilling med skibsmodeller, malerier og tegninger af store sejlskibe.

Søfartsmuseet viser blandt andet malerier af Skoleskibet København, der var en dansk, 5-mastet bark bygget i 1921, som var verdens største sejlskib i sin samtid. Skibet fungerede som fragt- og skoleskib for Østasiatisk Kompagni (ØK). Det forsvandt sporløst i december 1928 under en rejse fra Buenos Aires til Australien med 59 mand om bord, hvilket står som en af danmarkshistoriens største maritime gåder.

Cutty Sark er et berømt, historisk britisk sejlskib af typen klipper, bygget i Skotland i 1869. Skibet er verdenskendt for sin utrolige fart, sin dramatiske te-kapsejlads mod rivalen Thermopylae i 1872.

 

HMAV Bounty var et britisk sejlskib, der blev verdenskendt på grund af det dramatiske mytteri i 1789, hvor besætningen gjorde oprør mod kaptajn William Bligh og efterlod ham i en lille båd.

 

Og så er der historien om det svenske krigsskib Vasa, der sank den 10. august 1628 på sin jomfrurejse i Stockholm.

 

Ved standen kan du også købe museets nye bog:
“MAN SKULLE HAVE FANDEN TIL OLDEMOR”
AARHUS HAVN OG SØFART
Fra efterkrigstiden og ind i den digitale tidsalder

 

 

Åbningstider:
Onsdag d. 24. juni kl. 10.00-18.00
Torsdag d. 25. juni kl. 10.00-18.00
Fredag d. 26. juni kl. 10.00-18.00
Lørdag d. 27. juni kl. 10.00-16.00

 

Udstillingen er sponseret af:

 

Transport: APM-Terminals
Lys: Pappagallo

 

 

Kom til Søfartsoplæg med og om Aarhus Søfartsmuseum på DOKK 1 TID: d. 22 – 24 april 2025, kl. 19-20:30 STED; bibliotekstrappen Dokk1. Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus Centrum

Søfart har formet Aarhus gennem århundreder, og nu inviterer Søfartsmuseet dig til tre spændende dage, hvor vi dykker ned i havets mysterier og byens maritime historie.

• D. 22 april: Faret vild til søs – Navigation gennem tiden

• D. 23 april: Aarhus’ forsvundne stenrev.

• D. 24 april: Aarhus Søfartsmuseums historie og fremtidsvisioner

Kom og bliv klogere på havets betydning for Aarhus!

Dag 1: Faret vild til søs – Navigation gennem tiden

Foredragsholder: Amalie Würtz Vestergaard – arkæolog og frivillig ved Aarhus Søfartsmuseum
Hvordan har søfarere gennem historien fundet vej over det åbne hav? Denne præsentation tager dig med på en rejse gennem navigationens udvikling – fra de tidligste søfolk, der brugte kystlinjer og stjerner, til vikingernes innovative metoder som solsten og primitive kompasser. Vi ser på, hvordan navigationsværktøjer som astrolaber, sekstanter og GPS har revolutioneret søfarten.

Deltag den 22. april, og opdag, hvordan mennesker har mestret kunsten at finde vej på havet gennem århundreder.

Dag 2: Aarhus’ forsvundne stenrev.

Foredragsholder: Niels Krogh Nielsen – chefguide ved Aarhus SeaRangers og frivillig ved Aarhus Søfartsmuseum. Hans Schmidt-Nielsen – Historiker hos Aarhus Søfartsmuseum.

I dag er havmiljø, opbygning af stenrev og udplantning af ålegræs mere aktuelt end nogensinde før. I oplægget bringer historiker Hans Schmidt-Nielsen fra Aarhus Søfartsmuseum og chefguide ved Aarhus SeaRangers Niels Krogh Nielsen ny viden til bordet, om det stenfiskeri der igennem 200 år opfiskede store dele af bugtens naturlige stenrev for at bygge det Aarhus, som vi kender i dag. Samtidig løfter vi emnet op i tid, og kigger på hvordan stenrev indtænkes i bymiljøer og oplevelsesøkonomi, og på den måde kan være en positiv ressource i det moderne Aarhus.
 

Dag 3: Aarhus Søfartsmuseums historie og fremtidsvisioner.

Foredragsholder: Annette Damgaard Hansen. Projektleder og forperson for Aarhus Søfartsmuseum.

Annette Damgaard Hansen vil fortælle om hvordan en flok sø- og havnefolk grundlagde opbyggede et søfartsmuseum i 2009, der dog måtte lade livet som følge af byfornyelse og senere skimmelsvamp. Endvidere fortæller hun om foreningens fremtidsvisioner for et nyt Center for søfart, havn og bugt – et museum, der favner Aarhus bys maritime historie fra omkring 770 og ind i fremtiden og rummer mulighed for forskning og studie.

Deltag d. 24. april og få indblik i Aarhus Søfartsmuseums historie og visioner.

Skriv en tekst her

Aarhus Søfartsmuseum fortsætter kampen for et museum - et center for søfart, havn og bugt

Efter et ekstraordinært repræsentantskabsmøde mandag den 28. oktober i ASM som følge af kommunens manglende opbakning i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2025, har repræsentantskab og bestyrelse besluttet at fortsætte arbejdet frem mod et Center for Søfart, Havn og Bugt som inkluderer et museum.

Det skyldes blandt andet en donation fra den internationale shipping-virksomhed MSCs danske afdeling, som har sikret museet det akutbeløb, kommunen ikke prioriterede. De penge skal gå til at redde genstandene for skimmel nu og her.

Udover akutdonationen har vi også fået en stor medspiller og potentiel samarbejdspartner, som giver os fornyede kræfter. Naturhistorisk museum har sagt ja til at gå i dialog med os om en fremtidig museumsklynge på Pier 3. Det vil give os nogle helt nye perspektiver i forhold til tværfaglig formidling og nytænkning omkring søfart, havn og bugt. Kulturarv er andet og mere end materielle museumssamlinger, det er også den immaterielle kulturarv, som vi ikke fysisk kan gribe fat i. Det er fortællinger, traditioner, kundskaber og måder at være sammen på. Det er det, man formidler gennem foredrag, bøger, film, events, digital formidling og interaktion m.m. Vi håber dog stadigvæk på at kunne skabe en udstilling af det, der lader sig bevare, og som fortæller havnens 1250 år gamle historie.

Det er naturligvis investor og byplanlægger, der beslutter, hvad der skal ske med Pier 3, men dette er vores foreløbige vision.

Endvidere skyldes valget, at der er kommet unge kræfter til fra uddannelsesstederne med fornyet energi, og som kan anvende erfaringen fra ASM i forhold til deres studier på AU og Moesgaard. Vi har brug for flere studerende eller andre frivillige, der ser opgaven som et potentiale i forhold til studierne - eller anser det som en spændende opgave, at skabe et nyt museum / center fra bunden.

Akut mangler vi tørre lokaler til opmagasinering af de rensede genstande. Vi skal bruge omtrent 500 kvadratmeter, så vi på sigt kan have alle genstande på et samlet sted. Mindre kan også gøre det, men det er ligegyldigt, om det ligger i Højbjerg eller Viby J – bare vi har et sted, så vi kan få ro på og fokusere på processen frem mod en potentiel museumsklynge. Alfa og omega lige nu er tørre lokaler, så vi kan få genstandene i hus.

På billedet vores nye praktikanter, Frederikke og Claudia, fra Kandidatuddannelsen i Sustainable Heritage Management (bæredygtig kulturarvsmanagement – Foto: Aarhus Søfartsmuseum.

Aktuelt

Åbningstider

På grund af fugt og skimmel flytter vi netop nu vores dsatte genstande i depot. 

Vi er på museets midlertidige kontor, Molslinjens tidligere billetkontor, Hveensgade 4, hver tirsdag, hvor man er velkommen til at kigge forbi.

Kontakt ASMs formand

Annette Damgaard Hansen

60641816

 

NYT NAVN

Museet har skiftet navn fra Aarhus Søfarts Museum til Aarhus Søfartsmuseum